8. LEJE AF AREALER OG BYGNINGER
For alle arealer liggende på Skagen Havns matrikler, skal der betales lejeafgift. Ligeledes skal der betales lejeafgift af auktionshaller og bygninger ejet af Skagen Havn.
Lejen differentieres op i dels havnerelaterede arealer og bygninger og dels i mere kommercielle og ikke havnerelaterede arealer og bygninger.
a. For midlertidig leje af areal, med kort opsigelse (Løs pladsleje), betales:
I. Ubefæstede arealer: 0,22 kr. pr. dag pr. m2. Dog min. 7 døgn.
II. Befæstede arealer: 0,33 kr. pr. dag pr. m2. Dog min. 7 døgn.
III. Befæstede arealer langtidsleje: 55,89 kr. pr. år pr. m2
b. Langtids kontraktleje af havnerelaterede erhvervsarealer skal havnen kontaktes for pris
c. Der betales halgebyr på 0,69 % af værdien af den fisk der formidles via auktionshallen (Gælder også transit fisk som opbevares midlertidigt i auktionshallen). Opgørelsen af beregningsgrundlaget for fiskeauktionen, påhviler Skagen Fiskeauktion at dokumentere hver måned.
For landinger som ikke sælges via Skagen Fiskeauktion, men som opbevares midlertidigt i auktionshallen, skal det ovennævnte halgebyr ligeledes betales. Opgørelsen over beregningsgrundlaget påhviler modtageren i første hånd, dvs. fiskeopkøberen, fiskeauktionen eller samlecentralen. I de tilfælde hvor værdiafgiften betales af fartøjets ejer, påhviler det fartøjets ejer at oplyse beregningsgrundlaget til Skagen Havn.