Nyt profilmagasin for Skagen Havn
I dag udkommer et nyt profilmagasin for Skagen Havn, hvor man blandt andet kan læse om havnens strategi & vision for fremtiden, de fire kerneforretningsområder, den unikke beliggenhed og meget mere.
Læs profilmagasinet på både dansk og engelsk her
Profilmagasin dansk
Profilmagasin engelsk
Skagen Havn er en havn i international klasse med ambitioner og solide vækstplaner for fremtiden. Det bliver foldet ud i det nye profilmagasin.
Adm. direktør Willy B. Hansen ser frem til at få magasinet i omløb:
- Vi skal bruge magasinet som en slags udvidet visitkort, når vi har gæster på besøg, taler med potentielle kunder, er på messebesøg osv. Vi har en masse kvaliteter og ambitioner i Skagen Havn, og dem kan man blive klogere på i magasinet.
I magasinet på 28 sider kan man læse om havnens strategi og vision frem mod 2020 og pejlemærkerne for 2025 og 2030. Skagen Havn ønsker fortsat at være en vækstmotor, der i samarbejde med aktører og kunder skaber de optimale rammer for kommerciel vækst og udvikling.
Man kan også læse om havnens fire kerneforretningsområder: Fiskeri & forarbejdning, maritim service, gods & bunkring samt krydstogt & oplevelsesøkonomi. Endelig kan man få den seneste update på havneudvidelsen og arbejdet for en etape 3, der blandt andet indeholder en landudvidelse med cirka 130.000 m2 og 730 meter ny kaj.