Ny arbejdsleder ved Skagen Havn

Ny arbejdsleder ved Skagen Havn

19. december 2023

Jonas Holm Løth tiltrådte i starten af november måned, som arbejdsleder for teknisk service ved Skagen Havn. Han afløser Per B. Sørensen der efter flere end 40 års ansættelse har valgt at gå på pension.
Jonas H. Løth er uddannet maskinmester og kommer fra en stilling ved FF Skagen som vedligeholdelsesansvarlig værkfører.

I jobbet ved Skagen Havn som arbejdsleder er det blandt andet Jonas H. Løths opgave at være en synlig leder, der inspirerer og motiverer sit team bestående af 6 dygtige medarbejdere, samt at bidrage som nøgleprofil i arbejdsmiljøarbejdet for en sikker og trivselsfremmende arbejdsplads.

Jonas H. Løth har nu været i gang med sit nye arbejde en god måneds tid og han siger: ”Jeg er blevet taget fint imod af mine nye kolleger og jeg er kommet godt i gang med de nye alsidige arbejdsopgaver, der spænder bredt. Heldigvis trives jeg med mange bolde i luften og jeg ser frem til flere nye udfordringer.”

Ved Skagen Havn er Driftschef Mikal Nielsen sikker på, at man har fundet den helt rigtige mand til jobbet og han siger; ”Vi er glade for at Jonas har valgt Skagen Havn og vi ser, at han med sin skarpe profil, er et godt match i forhold til at skulle løse fremtidige teknisk komplekse opgaver, samt møde vores kunder i øjenhøjde og hjælpe dem med de bedst mulige løsninger”.

Skagen Havn byder Jonas velkommen og ser frem til et godt samarbejde. 

Skagen Havn er en aktiv erhvervshavn med fiskeri, fiskeindustri, værft og servicevirksomheder i en hovedrolle. Aktiviteter knyttet til fiskeriet er kerneområdet, der også skaber omsætning.


Administration

Telefon: +45 98 44 69 11
Fax: +45 98 44 54 45
E-mail: sh@skagenhavn.dk

Adresse

Havnevagtvej 30
9990 Skagen
Danmark

Havnevagten

Døgnvagt telefon:  
+45 98 44 13 46

E-mail: hv@skagenhavn.dk