Skagen Havn på Seatrade Europe

Skagen Havn på Seatrade Europe

4. september 2019
Fra den 11. – 13. september deltager Skagen Havn og Cruise Skagen på krydstogtmessen Seatrade Europe i Hamborg.

Skagen Havn og Cruise Skagen vil først deltage i netværksmøder med den internationale krydstogtorganisationen CLIA. Dernæst vil de stå på Seatrade Europe messen i Hamborg sammen med krydstogtnetværket Cruise Baltic for at tale med rederier om anløb i Skagen.

-  Målet er selvfølgelig at tale om fremtidige anløb med rederierne. Vi kan være heldige at få en dialog med rederier, der booker sent til 2020, men ellers har vi fokus på anløb i 2021 of 2022. Der er god mulighed for at komme i dialog med særligt de europæisk baserede rederier, som vi forsøger at booke møder med. Her vil også være amerikansk baserede rederier, siger Willy B. Hansen, adm. direktør for Skagen Havn.

På nuværende tidspunkt har Skagen Havn allerede bekræftet 38 anløb i 2020 og 33 i 2021.

Årets stand (nr.217) er opbygget af genbrugsmaterialer og second hand møbler for at sætte fokus på bæredygtighed.

-  Vi vil gerne signalere overfor rederierne, at vi som destination har fokus på bæredygtighed. Det er fx omkring korrekt håndtering af affald og spildevand. Vi har fokus på hele tiden at optimere faciliteterne, så skibene kan overholde gældende regelsæt, siger Willy B. Hansen.

Billede: Standen fra 2018, hvor også bæredygtighed var i fokus på standens opbygning og design

Skagen Havn er en aktiv erhvervshavn med fiskeri, fiskeindustri, værft og servicevirksomheder i en hovedrolle. Aktiviteter knyttet til fiskeriet er kerneområdet, der også skaber omsætning.


Administration

Telefon: +45 98 44 69 11
Fax: +45 98 44 54 45
E-mail: sh@skagenhavn.dk

Adresse

Havnevagtvej 30
9990 Skagen
Danmark

Havnevagten

Døgnvagt telefon:  
+45 98 44 13 46

E-mail: hv@skagenhavn.dk