Workshop satte spot på LNG-muligheder

Workshop satte spot på LNG-muligheder

7. september 2018

Skagen Havn afholdt i går en LNG-workshop som projektpartner i Interreg-projektet Dual Ports, der har til formål at decarbonisere havnene i Nordsø-regionen og mindske det miljømæssige fodaftryk.

Knap 20 indlægsholdere var på workshoppens program for at give forskellige perspektiver og erfaringer i forhold til brændstoffet LNG (Liquid Natural Gas). De omkring 40 deltagerne i workshoppen var både projektpartnere og eksterne virksomheder, som søger viden om LNG nu og i fremtiden.

Skagen Havn var arrangør af konferencen og arbejder på at få belyst de muligheder, der er for etablering af et LNG-bunkeranlæg i Skagen havn.

-  Vores formål med at være en del af Dual Ports er at undersøge mulighederne for et LNG-anlæg i Skagen og lave en business case. Som havn er vi selvfølgelig optaget af, at vi stiller de rigtige faciliteter til rådighed for havnens kunder, og vi ønsker at udvikle havnens aktiviteter i respekt for miljøet, siger Jesper K. Rulffs, forretningsudvikler Skagen Havn.

Dual Ports er et treårigt projekt, som løber frem til juni 2019. De andre partnere i Interreg-projektet er: Port of Oostende, Business Vordingborg, Port of Vordingborg, Orkney Islands Council Marine Services, ITM Power, Fair Winds Trust, Port of Zwolle, Hamburgisches WeltWirtschaftsInstitut (HWWI) og Niedersachsen Ports GmbH & Co. KG Branch Emden.

Læs mere om Dual Ports
https://www.dualports.eu/

Skagen Havn er en aktiv erhvervshavn med fiskeri, fiskeindustri, værft og servicevirksomheder i en hovedrolle. Aktiviteter knyttet til fiskeriet er kerneområdet, der også skaber omsætning.


Administration

Telefon: +45 98 44 69 11
Fax: +45 98 44 54 45
E-mail: sh@skagenhavn.dk

Adresse

Havnevagtvej 30
9990 Skagen
Danmark

Havnevagten

Døgnvagt telefon:  
+45 98 44 13 46

E-mail: hv@skagenhavn.dk