Danmarks mest fleksible landstrømsanlæg klar til brug på Skagen havn.

Danmarks mest fleksible landstrømsanlæg klar til brug på Skagen havn.

5. oktober 2021

Rederier får dermed et attraktivt og miljøvenligt alternativ til dieseldrift.

I foråret kunne Skagen Havn fortælle om en kommende etablering af landstrøm på kajerne ved Østbassin 2.
Det er det nordjyske firma PowerCon med base i Hadsund, der har stået for etableringen og fra fredag den 8. oktober står det nye landsstrømsanlæg klar til brug.  
Projektet er støttet af EU Interreg projektet SETS II, som arbejder for at udbrede elektrificeringen af havne i Kattegat- og Skagerrakområdet.

Det nye landstrømsanlæg er til større skibe, som pelagiske fiskefartøjer, og er konstrueret efter landstrøms standarden IEC 80005-3. Anlægget består af 5 kajtavler med hver 2 stk. 350 A IEC 80005-3 udtag, placeret på kaj 5 og langs kaj 7.

Med de samlede 10 stk. 350A udtag er det muligt at forsyne hele 10 skibe med forskellige spændingsniveauer og frekvenser - uafhængigt af hinanden. Ved synkronisering af op til 4 udtag, kan anlægget levere en maximal strømstyrke på 1.400A. Gennem trykfølsomme skærme i landstrømstavlerne kan det let tilkobles og styres af kunden selv.

Direktør for Skagen Havn, Willy B. Hansen er meget tilfreds med processen og ser frem til at landstrømsanlægget tages i brug – han siger: ”Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde landstrøm til vores kunder, der samtidig er konkurrencedygtig i forhold til skibenes dieselgeneratorer. Når fiskefartøjerne kobler sig på landstrømsanlægget i stedet for at benytte dieselmotorerne, vil det betyde at støjniveauet reduceres og i øvrigt højne luftkvaliteten i nærområdet. Dermed understøtter investeringen også Skagen Havns strategi for bæredygtighed.”

Skagen Havn er en aktiv erhvervshavn med fiskeri, fiskeindustri, værft og servicevirksomheder i en hovedrolle. Aktiviteter knyttet til fiskeriet er kerneområdet, der også skaber omsætning.


Administration

Telefon: +45 98 44 69 11
Fax: +45 98 44 54 45
E-mail: sh@skagenhavn.dk

Adresse

Havnevagtvej 30
9990 Skagen
Danmark

Havnevagten

Døgnvagt telefon:  
+45 98 44 13 46

E-mail: hv@skagenhavn.dk